Opdatering i E-conomic: Bilagsanmodning

I starten af måneden lancerede e-conomic en ny funktion til Smart Inbox, som gør det muligt og hurtigt at anmode om bilag hos medarbejderne. 

 

opdatering i e-conomic bilagsanmodning

Har indsamling af manglende bilag til regnskabet været lidt en besværlig og tidskrævende opgave for dig?

Så skal du følge med her!

E-conomic har nemlig offentliggjort en opdatering til Smart Inbox, så du slipper for at bruge unødvendig tid på at samle bilag.

Med bilagsanmodning vil du altid have adgang til en opdateret liste over hvilke posteringer, der mangler bilag.

Det giver dig mulighed for løbende at anmode om de manglende bilag direkte fra en postering – hos enhver bruger i din aftale.

Er der behov for det, så kan du til enhver tid tilføje en note til anmodningen, hvori du kan sige noget mere om det manglende bilag.

Skulle du falde over en postering, der ikke kræver et bilag, så kan du vælge at skjule posteringen – så den ikke længere er på din liste over manglende bilag.

 

Anmod om manglende bilag direkte fra en postering i e-conomic

Som bruger modtages anmodningen på e-conomics mobilapp, hvor det er muligt at tage et billede af det manglende bilag og sende det retur.

Helt enkelt og ligetil.

Når et bilag er modtaget eller afvist, så vil det fremgå i e-conomic. Ved modtagelse af et bilag, kan du efter at have gennemgået det vælge enten at godkende det, eller genanmode hvis dokumentationen ikke er tilstrækkelig.

Et godkendt bilag vil automatisk blive tilføjet til den relevante postering, så det er hurtigt og nemt for dig at bogføre den.

Anmodninger om bilag kan afvises af modtageren, dette vil som udgangspunkt betyde, at vedkommende ikke ligger inde med det efterspurgte bilag.

Nu er der ikke længere noget besvær med at få de korrekte bilag til regnskabet pr. postering.

Du kan læse mere om e-conomic her

Følg os her

%d bloggers like this: