Betingelser

1. ACCEPT AF VILKÅR OG BETINGELSER

1.1 Nærværende handelsbetingelser (herefter "Betingelser") tiltrædes ved at afkrydse ”Jeg har læst og accepterer handelsbetingelserne”, ved accept af fremsendte tilbud eller ved anvendelse af en af Bizz henvist partner applikation (Se stk. 11), og gælder mellem Bizz Zolutions IVS, CVR-nummer 37608726, Havnegade 39, 1058 København K (herefter "Bizz") og kunden (herefter "Kunden"). Hvis Kunden er en juridisk person accepteres disse vilkår på vegne af Kunden. Denne service er business to business.

1.2 Revisionsvirksomheder, administrationsbureauer og lignende kan herudover acceptere disse Betingelser på Kundens vegne, herunder ved nytegning, idet de herved indestår for, at der foreligger fornøden fuldmagt hertil, og at Kunden forudgående er blevet behørigt informeret om Betingelserne.

2. YDELSENS OMFANG – DATA MIGRATION

2.1 Kunden opnår i overensstemmelse med disse Betingelser en konvertering af historisk regnskabsdata. Bizz er specialiseret i udlæsning, behandling samt migration af data i mellem regnskabssystemer.
2.2 Med mindre andet er aftalt, udføres altid en standard konvertering.
2.3 En standard konvertering omfatter, såfremt data kan udlæses fra nuværende system i brugbart format (fx txt, csv, xml, xls el. lign kolonne-baseret filtype); 1 time til udlæsning af regnskabsdata fra nuværende system via en skærmdelingstjeneste, fx TeamViewer. Konvertering af indeværende + seneste fem års historisk, herunder nuværende kontoplan; kontonummer, kontonavn, kontotype, summeringskonti, momskoder.
Debitorkartotek; Debitornummer, debitorgruppe, debitornavn, debitoradresse1 + 2, land, telefonnummer, e-mail, kontaktperson, betalingsbetingelse.
Kreditorkartotek; Kreditornummer, kreditorgruppe, kreditornavn, kreditoradresse 1 + 2, land, telefonnummer, e-mail, kontaktperson, betalingsbetingelse, bankkonto.
Varegrupper; Varegruppenavn, nummer, omsætningskonto.
Varekartotek; Varenavn, nummer, varegruppe, beskrivelse, kostpris, salgspris, enhed.
Momskoder; Nummer, navn, momskode, momsbogføringskonto.
Debitorposteringer; Debitortransaktioner/regnskabslinjer, ej fakturaer dannet i fx pdf-format. Omfatter debitornummer, bogføringsdato, forfaldsdato, bilagsnummer, bogføringstekst, modkonto, fakturanummer.
Kreditorposteringer; Kreditortransaktioner/regnskabslinjer, ej tilknyttede leverandørbilag i fx pdf eller jpg-format. Omfatter kreditornummer, bogføringsdato, forfaldsdato, bilagsnummer, bogføringstekst, modkonto, fakturanummer.

Finansposteringer/regnskabslinjer. Omfatter kontonummer, bogføringsdato, bilagsnummer, bogføringstekst, modkonto.
Afstemning af saldobalance, debitor- og kreditorsaldoliste i forhold til gammelt system.
2.4 Telefonisk gennemgang af regnskabssystemet og alle ændringer/indlæst data.
Fri telefonisk- og mailsupport i forbindelse med konverteringsprocessen indtil alle tal er godkendt. Omfatter ikke generel support i e-conomic.
2.5 Data migrationen betragtes som succesfuld og afsluttet, når Kunden har accepteret alt overført data samt afstemning af hhv. Saldobalance, Debitor- og Kreditorsaldoliste.
2.6 Ydelsen omfatter ikke tilpasning af fakturalayout, overførsel af pdf-kundefakturaer (se stk. 4.0 FAKTURA ARKIV) eller support efter afsluttet konvertering. Telefonisk support herefter faktureres forholdsvist til 1.195/DKK ex. moms. pr. time.


3. FAKTURA ARKIV

3.1 Bizz tilbyder opbevaring af historiske pdf-kundefakturaer dannet i gammelt regnskabssystem.

3.2 Faktura arkivet er hostet af Bizz og tilgås via en ekstra fane i e-conomic. Faktura Arkivet kræver, at historiske fakturaer kan udlæses fra gammelt regnskabssystem i pdf el. lign. fil-format.
3.3 Der ydes kun telefonisk og mailsupport i Faktura Arkivet i forbindelse med opstart, løbende support faktureres til gældende timepris.

3.4 Bizz vedligeholder løbende Faktura Arkivet.

4. BRANCHELØSNINGER

4.1 Bizz tilbyder brancheløsninger bestående af kombinerede partner produkter.
4.2 Abonnementet træder i kraft ved bestilling og løber indtil det opsiges i overensstemmelse med disse Betingelser.
4.3 Første faktureringsperiode løber fra bestillingsdatoen til udgangen af indeværende måned + 6 måneder forud. Herefter faktureres halvårligt forud, med mindre andet følger af aftale eller betingelser for det specifikke produkt.
4.4 Brancheløsningerne omfatter fri telefonisk og mail support mandag til fredag i tidsrummet 9.00–16.00.

5. PRISER OG BETALINGSBETINGELSER

5.1 Betalingsbetingelser er 8 dage netto fra fakturadato.

5.2 Betales abonnementet ikke rettidigt, sendes betalingspåmindelse uden gebyr 1 dag efter fakturaens forfaldsdato. Betales abonnementet fortsat ikke, sendes 7 dage senere rykker 1 med gebyr på DKK 100,00. Såfremt betaling stadig ikke er modtaget inden 7 dage efter rykker 1, spærres adgangen til det af Bizz udførte arbejde.
5.3 Bizz tager ejendomsforbehold i alle fakturaer, og det af Bizz udførte arbejde betragtes som Bizz ejendom indtil betaling har fundet sted. Ligeledes er Bizz ikke forpligtet til, at overdrage adgange eller immaterielle rettigheder til Kunden, såfremt denne er i restance til Bizz, uanset restancens størrelse og relation til opgave, udført arbejde eller abonnement.

5.4 Kunden accepterer, at fakturaer og rykkere sendt pr. e-mail til den af Kunden opgivne e-mail-adresse skal anses for leverede, når de er afsendt af Bizz.

5.5 De til enhver tid gældende priser kan findes på Bizz hjemmeside og kan ændres ved opslag på hjemmesiden med en måneds varsel til udgangen af et kvartal. Samme gælder for ændringer til sammensætning og indhold af abonnementstyper og tillægsmoduler. Alle priser er ekskl. moms.

6. OPHØR

6.1 Kunden kan ved henvendelse til info@bizzz.dk opsige abonnementet, foretage nedgradering af abonnementet og/eller fravalg af tillægsmoduler til udgangen af et kalenderkvartal (med mindre andet fremgår af beskrivelse eller vilkår for den specifikke ydelse).

6.2 Bizz kan opsige abonnementet med 6 måneders varsel til udløbet af et kalenderkvartal, eller uden varsel ved Kundens væsentlige misligholdelse af disse Betingelser eller ved Kundens konkurs eller insolvens.

7. KUNDENS DATA

7.1 Parterne er enige om, at Kunden ejer og kan frit disponere over egne data i Bizz partnernes applikationer. Bizz henviser til partner produkternes handelsbetingelser for yderligere information om opbevaring af data. I tilfælde af, at et serviceabonnement eller brancheløsning udløber eller ophæves af Kunden, skal Bizz, hvor rimeligt og kommercielt forsvarligt, tilsigte at give kunden en periode på 10 dage efter ophør, hvor al af Bizz opbevaret data stadig kan tilgås.

7.2 Bizz forbeholder sig ret til at slette Kundens data 90 dage efter abonnementets ophør uanset årsagen hertil, og Bizz har ingen forpligtelser til at opbevare data efter datoen for abonnementets ophør.

8. DRIFTSSTABILITET

8.1 Bizz tilstræber højst mulig driftsstabilitet, men er uden ansvar for nedbrud eller driftsforstyrrelser, herunder for driftsforstyrrelser forårsaget af faktorer uden for Bizz kontrol. Herved forstås bl.a. strømsvigt, fejl på udstyr, internetforbindelser, telekommunikationsforbindelser eller lignende. Applikationen og servicen leveres, som den er og forefindes, og Bizz fraskriver sig enhver garanti, tilsikring, indeståelse, anprisning eller andre vilkår, uanset direkte eller indirekte.

8.2 I tilfælde af nedbrud eller forstyrrelser tilstræber Bizz i at genskabe normal drift hurtigst muligt.

9. ÆNDRINGER

9.1 Bizz er berettiget til løbende at foretage opdateringer og forbedringer de af Bizz leverede ydelser. Bizz er ligeledes berettiget til at ændre sammensætning og opbygning af plug-in’s og ydelser.

10. OVERDRAGELSE

10.1 Bizz har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser overfor Kunden til koncernforbundet selskab eller tredjemand.

10.2 Kunden accepterer, at Bizz er berettiget til at anvende underleverandører i alle forhold, herunder til afvikling og drift af de af Bizz leverede ydelser, samt til opbevaring af Kundens data.


11. SAMARBEJDSPARTNERE

11.1 Bizz samarbejder branchens bedste leverandører af Software-as-a-Service og fokuserer med disse samarbejder på, at levere komplette it-løsninger til Kunden.
11.2 Partnerne omfatter, men begrænser sig ikke til; Edilion A/S, Traede ApS, iGlobe, Ant Text, Caseon.dk ApS (Ordrestyring.dk), e-conomic danmark a/s, Intempus ApS, Maguru A/S, TimeLog A/S, Selskabet Fem ApS. De til enhver tid gældende samarbejdspartnere samt beskrivelser heraf kan findes på Bizz hjemmeside.
11.3 Kunden accepterer, at Bizz kan henvende sig med forslag til mulige it-løsninger, såfremt det af Bizz vurderes, at være et acceptabelt match i forhold til Kundens forretning.

12. BIZZ ANSVAR

12.1 Bizz fraskriver sig ethvert ansvar i relation til disse Betingelser, services eller brug af samarbejdspartneres Applikationer, uanset om dette opstår i kontrakt eller udenfor kontrakt, herunder for driftstab, følgeskader eller andre indirekte tab, tab af data, tab begrundet i produktansvar eller tab, der er opstået som følge af simpel uagtsomhed.

12.2 Bizz er ikke ansvarlig for de tredjepartsløsninger, der er tilgængelige og/eller integreres med de af Bizz leverede ydelser. Bizz kan således ikke holdes ansvarlig for rigtigheden, fuldstændigheden, kvaliteten og pålideligheden af informationerne og heller ikke resultaterne, som opnås gennem disse tredjepartsløsninger. Tilsvarende kan Bizz ikke holdes ansvarlig for tredjepartsløsningernes tilgængelighed, sikkerhed eller funktionalitet, herunder for mulige skader og/eller tab forårsaget af tredjepartsløsninger. Det påhviler Kunden at føre bevis for, at et af Kunden lidt tab ikke kan tilskrives tredjepartsløsninger.

12.3 Kunden accepterer at skadesløsholde Bizz mod ethvert krav eller tab, der skyldes produktansvar, tab hos tredjeparter eller ansvar for tredjeparter.

13. TAVSHEDSPLIGT OG DATASIKKERHED

13.1 Bizz behandler alene Kundens data, efter dennes instruks og således ikke til egne, uvedkommende formål.

13.2 Bizz har tavshedspligt om alle informationer, Bizz måtte komme i besiddelse af om Kunden, og er ikke berettiget til at videregive sådanne informationer til tredjemand, medmindre sådan information er offentlig tilgængelig, eller hvor Bizz har fået informationen fra en tredjepart udenfor fortrolighed, eller hvor Bizz er forpligtet til at videregive informationen ifølge lovgivning eller efter pålæg fra en myndighed eller domstol.

13.3 I det omfang Kunden anvender information, brugernavne eller passwords der vedrører tredjeparts information eller services i forhold til Bizz, indestår Kunden for, at videregivelse af sådan information og Bizz behandling af sådan information ikke krænker rettigheder eller aftale med tredjemand. Kunden skal skadesløsholde Bizz for ethvert tab i forbindelse med denne bestemmelse

14. ÆNDRINGER

14.1 Bizz er berettiget til at ændre disse Betingelser i enhver henseende. De til enhver tid gældende Betingelser vil være tilgængelige på Bizz hjemmeside. Bizz tilsigter at give rimeligt varsel (1 måned) i forbindelse med enhver ændring, ved opslag på hjemmesiden.

15. TVISTER

15.1 Disse Betingelser er undergivet dansk ret og enhver tvist, der udspringer af abonnementet, herunder disse Vilkår, skal anlægges ved Byretten i København.

16. GYLDIGHED

16.1 Disse Betingelser er gyldige fra 01-05-2016.